Vil du have nyhedsbrevet i din mailboks? Skriv til mig på carsten(at)oxenvad.dk så sætter jeg dig på listen.

Teknologiforståelse

I det sidste år har UCL’s læreruddannelser haft teknologiforståelse på dagsordenen. Begrebet er komplekst, så man må vælge en synsvinkel for at åbne emnet. For mig er forståelse for teknologiens muligheder tæt forbundet med brug af teknologi. Inden for det digitale felt har jeg prøvet mangt og meget – og lagt det meste væk igen.

Som nyuddannet blev jeg sat til at undervise i edb, senere blev jeg regnskabsfører i en valgmenighed med det opdrag, at regnskab og medlemsregistrering skulle digitaliseres. Herfra gik det hurtigt: forskellige databaser inklusiv Grundtvig-Byen (den internetbaserede database med de fleste af Grundtvigs tekster), virtuelle kirkevandringer (på et tidspunkt hvor Google endnu ikke var klar med Street View), et digitalt bogformat der byggede på, at de associationer man får, når man læser, skal kunne noteres direkte i teksten og være søgbare. Imidlertid overhalede E-pub mig med et pænere format, men jeg havde faktisk noget der virkede – inklusiv et lokalt- og et globalt udgivelsessystem, således at man kunne udgive internt på egen institution og eksternt med salg for øje. Digitale bøger har jeg arbejdet videre med, idet jeg har samlet et kompendium til Lærerens Grundfaglighed modul 1 og 2, der udgives internt som iBook, e-pub og pdf. Forståelse for digital teknologi kommer, for mit vedkommende, ikke af at læse om det – men af at afprøve muligheder og finde de grænser, der bør overskrides.

I vedlagte nyhedsbrev prøver jeg så at beskrive min teknologiforståelse og holde den op imod det oplæg, som Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen holdt på netværksaftenen i forbindelse med bett 2019. Jeg har med vilje undladt deres konklusion. Ikke fordi jeg misbilliger den, men fordi jeg har brug for at forholde den til min egen. Gissel og Illum Hansen spænder teknologiernes betydning i fag og skole – og videregående uddannelser (hvilket  ikke stod på deres slide) ud imellem, på den ene side Datatvang, distraktion affaglighed og overfladiskhed og på den anden Socio-teknologisk fantasi og formåen. Kommer jeg frem til helt det samme – eller …

bett 2019

Så blev der tid til at få et nyhedsbrev klemt ind i kalenderen. Bett 2019 skulle egentlig allerede være udsendt den sidste dag jeg var i London, men da var der 11 grader i den ellers lidt tågede by. Derfor valgte jeg i stedet at gå en lang tur og indsuge den faldne metropols puls. City lignede sig selv, en underlig kollage af sandsten og glas, Soho var usædvanlig stille og Westminster var præget af et parlament der, meget symbolsk, var pakket ind i stilladser. Da jeg i år ikke nåede British Museum, så blev St. James Park det historiske centrum – imperiets historie fortalt i fugleliv. Her var sorte svaner fra den sydlige halvkugle, gæs fra Nilen og Canada og grønne parakitter fra … måske fra Gibraltar. Og så var der selvfølgelig de mere forventelige fugle som grav- og gråænder, blishøns, grønbenede rørhøns og måger, der var ved at finde deres hætter frem for at tage sig godt ud til sommer.

 

Håbets skoler

Ni måneder siden sidste nyhedsbrev. Det er lang tid!

Tiden er selvfølgelig brugt på arbejde, med de nye udfordringer der heldigvis altid kommer af at være arbejdsramt, men det er også blevet til starten på virksomheden Oxenvad – Didaktik & Medier, hvor jeg udgiver supplerende materiale til min undervisning.

Og så blev jeg opfordret til at skrive til bogen Vores Fyn. Artiklen hertil har jeg fået lov til at gengive her.

På nettet ligger en film fra receptionen i anledning af bogudgivelsen. Det var rigtig hyggeligt – se den!

For en lærer er der håb …

Den første dag i marts, vintergæk er for længst brudt af mulden og pludselig står urt og busk i skjul.

Der er nok at bekymre sig over, men altid også et håb om, at blomstre spirer for vor fod.

En kollega skrev, at jeg har en fantastisk snørklet fantasi.

Så er det måske den, jeg bruger til at holde håbet levende …

bett 2018

Informationsteknologi – hvad er det egentlig? I mange år har vi hørt at informationsteknologi er svaret, men der er faktisk ikke ret mange der har gjort sig den ulejlighed at gøre rede for spørgsmålet.

Der er brugt uanede summer på indkøb af teknologi, men som en af mine egne teknologi guruer, Abdul Chohan, plejer at fortælle, så skal baggrunden for at bruge teknologien være i orden

(se eksempelvis her og spol hen til 19:30 - 21:02).

Vi var i London i sidste uge. Mange ville prøve at sæl-

ge teknologi, men jeg så teknologi virke, virke fordi

man vidste hvad det kan bruges til og hvornår.

Disse børn skal eksempelvis lave en nyhedsudsend-

else. Teksten er klar - nu skal teknikken lige på plads.

Befri rumpenisserne!

For snart 10 år siden – den 9. februar 2008 – holdt jeg åbent hus for familie, venner, kolleger og studerende. Fejl fra lignende begivenheder 10 og 20 år tidligere var rettet. Eneste problem for dem der kom var, at jeg havde tænkt at fortælle en historie. Det blev til historien om Hugo og de didaktiske rumpenisser. Skærmtrolden Hugo der stiller spørgsmålet “Hvor skal vi hen du?” og rumpenisserne, som jeg, da de altid spøger “Hvorfor det?”, forventede vidste noget om målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning – altså noget om didaktik. …

Tog bølgen land?

På døren ind til vores “Oase” (personalerum) har en kollega hængt denne filosofiske flue. Teksten lyder: Kære ven – det er modsigelserne, det kommer an på – hvis vi blev ved at sige det samme, så kom vi jo ingen vegne!

Det er vigtigt at huske, at det er modsigelserne der flytter os. Jeg skal modsiges for at flytte mig og jeg er forpligtet på at sige andre imod, når jeg er uenig. Ikke at jeg dermed påstår, at jeg har ret, men jeg beder om mulighed for at få en sag belyst. Dette kaldes åndsfrihed og er, sammen med ligeværd og demokrati, det grundlag den danske skole hviler på.

Hvor tolerancen i nogle tilfælde, hvis man tolererer intolerancen, kan udarte til lige-gyldighed, så er åndsfriheden et kampbegreb. Først og fremmest hos Grundtvig, i Rim-Brev til Nordiske Paarørende (1832) og siden bl.a. hos Kaalund, der i Den brogede verden (1877) pointerer at Kamp man der til, skal Livet gro … og det skal det!

 

Denne kamp holdes i live af dem, der udfordrer almindelighederne og det system vi er underlagt. Det kan være en humorist som Storm P, en billedkunstner, musiker, digter … men det kan også bare være os – dig og mig, der ved et uheld kommer til at tænke kreativt og poetisk.

Ved et tilfælde dukkede der for nogle uger siden en verselinje op i min erindring, men hvor var den egentlig fra … ?

… spundet af åndsfrihed, ligeværd og demokrati

Sorrig og glæde de vandre tilhobe! Dette kunne have været overskriften på dette nyhedsbrev. Det er imidlertid et pædagogisk- og ikke et politisk nyhedsbrev, hvorfor jeg, på to linjer nær, holder mig til det pædagogiske, altså til det visionære.

Andre visioner på bedding? Ja, mit oplæg om dannelse var ikke skarpt nok. Det skal skæres til, hvorfor “fortidens stemmer” nok vil blive kontaktet inden for den nærmeste fremtid med en forsigtig forespørgsel om, hvorvidt de vil lægge stemme til Sokrates, Erasmus, Kant … og alle de andre endnu en gang.

Og i samme boldgade – der er slået de første streger på papiret til et oplæg om nødvendigheden og vanskelighederne ved Digital dannelse. Problemet er, at dette er uhyre komplekst og derfor ikke kan reduceres til et spørgsmål om netetik, selv om dette selvfølgelig er en del deraf. Den opmærksomme læser af dette nyhedsbrev, den der læser mellem linjerne, vil måske kunne se en ansats til problemets omfang.

Og så vil det til februar være ti år siden jeg holdt et oplæg på Øster Åby Friskole, et oplæg om Hugo og de didaktiske rumpenisser. Siden da er der sket det forfærdelige, at de didaktiske rumpenisser er blevet fanget og holdes som gidsler på forskellige læringsportaler. Spørgsmålet er om Hugo kan befri dem? Jeg håber, at det bliver muligt for mig, at have den fortælling klar til en ny eftermiddag på Øster Åby Friskole i februar 2018.

 

PS. Jeg henviser til et billede af Hermann Schadeberg. Hvis man vil se detaljen med sjælene, så må man have fat i dette billede med højere opløsning.

 

Skyggen!

Et nyt spejl …

Didaktisk værksted, februar 2017

Velkommen i det didaktiske værksted!

Den 19. og 20. april er tæt på. De dage skal jeg holde mit oplæg om dannelse: Lille spejl på væggen der … og det skal laves om. Når det skal laves om, så er der flere grunde:

  • Det er i sin oprindelse snart fem år gammelt og der er sket meget i den tid.
  • Det skal være bedre og mere provokerende.
  • Det skal åbne døre og indgyde mod.

 

Foreløbig har jeg sikret mig hjælp fra nogle musikalske studerende. Dette har jeg gjort af to årsager. For det første har jeg altid brug for en form for musikunderstøttelse. Ord, toner og billeder skal gerne komplimentere- eller provokere hinanden. Og så har jeg gode erfaringer med at lukke studerende ind i mit didaktiske værksted. Ud over at jeg bliver inspireret, så kan jeg måske give mod til at bryde undervisningens konventionelle former. Når jeg, der ellers er meget konventionel, tør, så vil en ny generation af lærere forhåbentlig også turde.

 

  1. Indholdet er ved at være på plads. Jeg har to mulige rammefortællinger med udgangspunkt i enten H.C. Andersens univers eller Martin Luthers kamp for en nådig Gud. Begge har potentiale og begge vil kræve rigtig meget arbejde i den kommende måned.
  2. Selve dannelsesbegrebet skal foldes helt anderledes ud end jeg har gjort tidligere, hvor jeg faktisk kun har forholdt mig til Wolfgang Klafkis dannelsestænkning. Klafki er stadig central, når vi skal have dannelsesbegrebet forbundet med skolen, men begrebets rødder og dets mulige fremtræden i dag må i fokus – før vi ser på skolen som dannelsesinstitution.
  3. I morges tegnede jeg et tredimensionelt koordinatsystem, hvor jeg forsøgte mig med modsætninger som Fortid – Fremtid, Lokal – Global og Menneske – Marked. Det kunne slet ikke bruges! Det blev i stedet til en lang liste med sam- og modarbejdende begreber:

 

  • Vækst – Stabilitet
  • Myndig – Umyndig
  • Civiliseret – Barbarisk
  • Tomhed – Fylde
  • Kaos – Kosmos
  • Masse (plebs) – Individualitet
  • Sikkerhed – Tvivl

 

Listen blev meget længere, den blev slet ikke færdig og skal bruges til at finde mulige billeder, der kan oplyse dannelsesbegrebet.

Og så plejer jeg jo at være på en virtuel dannelsesrejse, forsvundet i et sted i Knossos eller en anden labyrint og fanget i mine egne erindringer, drømme og mareridt. Om dette skal laves helt om, eller blot kan redigeres efter den ramme der vælges, vides endnu ikke, men mon ikke udgangspunktet bliver et andet end Johannes Vermeers Pige med perleørering.

 

Hjælp søges

Er du kommet til at tænke på noget, mens du læste ovenstående? Svarer det til noget i din hverdag? Så du et skævt billede? Hvis du så noget – så skriv til mig. I de næste to uger samler jeg skitser og alle ideer modtages med tak.

 

bett-time once again

Hu- u- ud! fare hen!" – det er Omqvædet paa Visen.

Jeg har altid gerne ville til Jerusalem, og jeg kan til enhver tid rejse derhen, men kan jeg? Nej, jeg kan ikke rejse til et land, der bygger mure om sin egen befolkning og jeg må konstatere, at den del af verden, som jeg med god samvittighed kan besøge bliver stadig mindre. Brexit og Trump bare toppen af isbjerget og særlig provokerende, fordi de er så tæt på. Det er en uforståelig politisk udvikling – en uforståelig udvikling, der er fuld forståelig. Uforståelig fordi den er et brud med oplysningens valgsprog Sapere Aude, fuldt forståelig, fordi oplysningen selv har været umyndig og glemt at bruge sin forstand uden en andens ledelse.

I begyndelsen var KAOS

Dette studieår er startet med kaos. At vore nye campus på Niels Bohrs Allé ikke ville være klar til indflytning medio august var forventeligt, hvorfor vi tog det helt roligt, da rektors velkomst i den 15. august ikke kunne finde sted på campus, men blev flyttet til sundhedsuddannelserns domicil på Blangstedgårdsvej. Stor var glæden derfor, da vi allerede den efterfølgende fredag kunne flytte ind. Bygningerne var ikke helt færdige, der var håndværkere mange steder både inde og ude og støvet lå tykt på gangene – men vi kom ind, fik set hvilke faciliteter der venter os og kunne danne os det første indtryk af de muligheder og udfordringer vi får. I mandags begyndte de studerende så at indtage stedet. Det bliver dejligt at tage de nye faciliteter i brug.

Så gik det studieår, et nyt er på vej og landsbydød …

Skal man opgive kampen? Opgive at kæmpe imod et system der er i splid med sig selv? Nej, selvfølgelig skal man ikke det, men man må være forberedt på at få nogle knubs.

Dette nyhedsbrev handler dels om det umulige i at drive forsvarlig undervisning i Almen dannelse - KLM, men det skriver jeg selvfølgelig kun mellem linjerne, dels om hvordan man kunne forestille sig kompetenceudvikling i en kompleks institution og som systemet garanteret ikke kan administrere, da det ikke kan følge sin egen kompleksitet (jeg skal nok huske at undskylde, hvis systemet alligevel prøver) og til sidst et lille hjertesuk om et folkeligt landsbyprojekt der døde, da vi der stod bag måtte trække os på grund af andre vores andre engagementer.

Bud os bringer hanevinger,

hanegal om klaren dag.

Dannelse, peberkager og perleørering – igen, igen

De sidste to år har jeg i april holdt mit oplæg om dannelse: Lille spejl på væggen der …, for vores første årgang. Oplægget var underligt fra begyndelsen og har udviklet sig hvert år. I år mødes de studerende af en film (se link eller her til venstre) og over 100 billeder, som det er muligt, rent bogstaveligt, at trække røde tråde imellem. Jeg har 500 m rødt bomuldsgarn med! Årets Lille spejl … kan genses her, men luk venligst ørerne for musikken i indledningen.

De studerende har fået en tekst at forberede sig på og bagefter får de henvisningen til denne side, hvor der også ligger en tekst og hvor de kan gense de mange billeder de blev mødt af - her med en lille forklarende tekst.

Teksten Dannelse på flere niveauer er en bearbejdning af en tekst der tidligere har været udsendt som nyhedsbrev.

 

Interesserede der har tid, skal være velkommen i UCL's lokaler Asylgade 7-9 i Odense onsdag d. 13. april mellem 10 og 12. For at få folk til at møde til tiden har jeg skrevet, at vi begynder 9:58.

Christen Kold

29. marts 1816 – 29. marts 2016

Guds Kjærlighed og Danmarks Lykke

For at opnå og bevare friheden har vi brug for provokatører. Provokatører der tør tænke selvstændigt, der tør drømme om det gode samfund, der tør handle på deres drømme og som tør tage ansvar. Ikke bare ansvar for dem selv, deres karrierer, økonomi og lykke, men ansvar for fællesskabet. Det er drømmen, der skal bære fællesskabet videre – drømmen om alles lykke.

En sådan provokatør var Christen Mikkelsen Kold, der ville være fyldt 200 år den 29. marts 2016.

Kold var lærer i tiden omkring det danske demokratis fødsel. Det var en tid, hvor skolen havde meget klare læringsmål. Man skulle kunne sin katekismus og man skulle kunne den udenad. På den måde holdt man fantasien i ave og sikrede at alle holdt sig på deres plads. Over for dette satte Kold det levende ord – fortællingen. Han troede på en skole, der byggede på sandhed og virkelighed og han tog udgangspunkt i børnenes evner og trang.

Lige så provokerende dette var for Kolds samtid, lige så naturligt blev det for eftertiden. Det eneste Kold virkelig kan provokere med i dag, var i hans samtid  en selvfølge – nemlig at skolens grundlag er Guds kærlighed og Danmarks lykke.

 

Artiklen er trykt i sidste nummer af Friskolebladet, der er et specialnummer i anledning af Kolds fødselsdag.

 

Og lad os så komme ind i kampen. Kampen for den skole, folke- eller friskole, der vil sandhed og virkelighed. Den skole, der vil pirre vore sanser og give oplevelser. Den skole, der vil oplive os, så der bliver herrer i eget liv. Den skole, der vil oplyse os, så vi kan handle fornuftigt. Den skole, der vil sætte vore tanker fri. Den skole, der vil friheden og et værdigt liv. Den skole, der vil en fremtid for os alle.

Tak for inspirationen Christen – og tillykke med de 200 år.

BETT-time – igen!

… “One person with belief, is better than a force of 99 who have only interest” (J.S. Mill). Med denne indgang havde Abdul endnu engang lagt op til en pædagogisk-, frem for en teknologisk tilgang. Abduls historie handler om taberskolen, der blev en af Englands mest succesfulde. Om en skole hvor der tales 84 forskellige sprog.  En skole hvor elever kommer ind i 8. klasse uden at kunne engelsk, men med forventningen om at forlade 9. med en afgangsprøve.

Om en skole hvor lærerne selv producerer deres læremidler. Om en skole der har lagt alt ud offentligt på verdens største undervisningsplatform, hvilket har gjort at også forældre har chance for at være med i alt.

iPad er en del af succesen, med den billige platform Showbee og den helt gratis iTunes U er rygraden i systemet.

Da jeg hørte Abdul Chohan sidste år var min tanke: Det kan altså gøres! Der er nogle, der virkelig har skabt den skole, som jeg drømmer om. Det var dejligt at få sin drøm – der til daglig undertrykkes – genopfrisket. Derfor – og ikke på grund af de mange gadgets tager jeg til BETT.

Men livet er større …

Det er blevet tid til et pædagogisk nyhedsbrev. Det har det egentlig været tid til i lang tid, men netop tid har det knebet med, men nu har jeg taget den.

Mit udgangspunkt er denne gang ikke hentet fra skolen men fra en begivenhed i mit private liv - men alt hænger jo sammen. Alt hænger sammen - også i mit forvirrede liv, hvor jeg, alene i mit arbejdsliv, både beskæftiger mig med religion, filosofi, didaktik, pædagogik, psykologi, informationsteknologi og vist meget, meget andet.

 

I forbindelse med informationsteknologien er jeg blevet opfordret til at gøre reklame for min studietur ved Bett i London til januar. Se mere på bett.dk og læs eventuelt nyhedsbrevet fra 25. januar i år.

 

 

Billedet? Farfar med en nydøbt "isbjørn" på toppen af Det Nordatlantiske Hus i Odense.

En lidt anderledes sommer …

… men en anderledes sommer giver også anledning til at tænke.

 

Sommerens afgjort største pædagogiske oplevelse har været Brian Degn Mårtenssons Konkurrencestatens pædagogik, der fik mig til at gense en film på TED-kanalen, der fik mig bragt tilbage til et ældre nyhedsbrev, der fik mig til at hente en bog på iBook Store.

Så er det spændende hvad denne (som jeg nu har fundet på dansk) vil få mig til…

 

 

 

Billedet her til venstre er fra en cykeltur i Alsace, hvor omkring 100 storke fouragere og flere kom hele tiden flyvende.

 

Demokratiets festdag …

Politisk-pædagogisk nyhedsbrev, juni 2015

 

Der er folketingsvalg i dag. Det er demokratiets festdag jeg burde juble, men for første gang er jeg kommet så meget i tvivl, at jeg har svært ved at skulle sætte et kryds - svært ved at træffe et valg.

 

 

 

 

 

I Nyhedsbrevet henviser jeg til et gammel foredrag af K.E. Løgstrup. Det er derfor vedlagt.

 

Holdningskrise Disciplinproblemer

For en skole er der håb …

Pædagogisk nyhedsbrev, april 2015

Intentionen om at udsende et nyhedsbrev hver måned holder ikke. Der er simpelthen for meget arbejde og for lidt tid til de nødvendige refleksioner. En af de underlige arbejdsopgaver der dukkede op var, da vi i kølvandet på en uheldig medieomtale blev bedt om at beskrive Best Practic i forbindelse med feedback til studerende. Efterfølgende er jeg blevet gjort opmærksom på, at man selvfølgelig ikke svarer på noget sådan i sin påskeferie, hvorfor selve undersøgelsen nok ikke er meget værd. Men jeg kom altså til at svare …

 

Lille spejl på væggen der … Oplæg om dannelse kan ses her til venstre. Eller på dette link.

Kan man have noget imod målstyret undervisning? Kan læses i KVaN 101 eller lånes på ereolen.dk

Med Bett.dk på BETT i London

Pædagogisk nyhedsbrev, januar 2015

The Michael Faraday Lecture Theatre i The Royal Institution. Det giver et sug i maven hver gang jeg går derind. Her har nogle af de største naturvidenskabsmænd holdt forelæsninger, her er nogle af videnskabens store fremskridt blevet vist og diskuteret første gang.

Vi var der til netværksaften onsdag i uge 4 og vi sad som sild i en tønde. Menneskene var helt sikkert mindre da salen blev indrettet – meget mindre endda.

Besøget på messen for uddannelsesteknologi, BETT, i London er en af årets travleste uger. I år var den fantastisk givtig for mig.

 

5. februar 2016 blev Ken Robinsons tale på BETT 2015 offentliggjort.

Hvordan få en bog til at læse højt

Teknologisk nyhedsbrev, januar 2015

Som der står i brevet, så var der egentlig et pædagogisk nyhedsbrev på vej, men det blev altså mere teknologisk end pædagogisk denne gang - og dog.

Jeg har arbejdet med et par tekster som jeg i hvert fald ikke må udgive. Den ene går det måske med, da den – hvis jeg kun bruger den til studerende – vel kan komme ind under den aftale UCL har med CopyDan. Den anden er kun til intern brug. I kan dog få et smugkig på filmen.

.

ECTS, LG, KLM, GAK og andet gak

Pædagogisk nyhedsbrev, november 2014

Billedet har ingen samenhæng til teksten, ud over at det også er lidt gak og at det er taget i gården på Vartov. Gården er blevet renoveret og man har heldigvis fjernet de afskyelige sfinxer. Med dette billede må jeg så indrømme, at det var mig, der satte en kattemadskål foran kræet. Historien er følgende: I en periode havde jeg en del arbejde med at lægge alle Grundtvigs tekster på nettet og kom derfor meget på Vartov og overnattede flere gange i deres gæsteværelse. Og så var vores kat altså død og …

Klokken halv fem om morgenen hørte jeg en mor hente eller bringe et barn fra den døgninstitution, der også ligger på stedet. Barnet var helt klart ikke vågen og gik og pev lidt, mens mor prøvede at trøste. Og så blev barnet pludselig helt stille før det udbrød: Mor – Se missen! Der skal så lidt til at bringe lidt solskin ind i et barns liv. Da jeg stod op var madskålen fjernet.

Men teksten der gemmer sig bag billedet? Den handler som sædvanlig om mine problemer med at forstå hvad det er jeg selv laver. Men det har været vanskeligere denne gang, for jeg har været nødt til at tale politisk, hvilket jeg ellers har meget svært ved og helst undgår.

Hvilken farve mon septembers himmel havde i år?

Pædagogisk nyhedsbrev, september 2014

Den var tilsyneladende blå, i hvert fald denne lørdag i Glücksburg.

Men jeg var i tvivl, da det var en utrolig travl måned, hvorfor september måneds nyhedsbrev også blev lidt forsinket.

 

 

 

 

Filmen her til højre er blot sat ind for fyld …

og så lidt fordi både teksten og melodien er så

smukke.

Hugo og de didaktiske rumpenisser

Pædagogisk nyhedsbrev, august 2014

Tidligere sagde man at der var tre årsager til, at blive lærer: juni, juli og august. I samme boldgade husker jeg, at en forhenværende kollega responderede en bemærkning om lærernes lange ferier med de kloge ord: “Ellers kan vi jo ikke nå, at bruge de mange penge vi tjener”. Det er blevet til tre ugers ferie og mens jeg sidst beklagede mig over at cyklen gav mig øm bagdel, så må jeg nu konstatere at jeg har siddet siddet på bemeldte bagdel lige siden – lænket til computeren – i arbejdsuger der vist ville kunne få min tillidsmand op i det røde felt. Men nu er jeg vist (næsten) klar.

Næste år på Ventoux!

Pædagogisk nyhedsbrev, juli 2014.

Men et underligt nyhedsbrev, det ligner mere en feriedagbog - hvilket det jo også er. Men i ferien er der tid til at tænke, til at reflektere over, hvad der er væsentligt. Kørende på D974 er der tid til at tænke over alt det væsentlige: Livet, døden, kærligheden - altså skolen. For hvad handler det hele om - andet end at få styr på sin forvirrede tilværelse.

Alvor og ansvar

Pædagogisk nyhedsbrev, juni 2014

Det første studieår med en ny læreruddannelse er overstået. Jeg har undervist i de to første moduler af fagområdet Lærerens Grundfaglighed, der hedder Dannelse i den mangfoldige skole og Skolen og undervisningen. Indholdet er hentet dels fra det gamle KLM-fag og dels fra didaktik og pædagogik.

Nyhedsbrevet indeholder tanker over dette, men jeg har ikke forholdt mig til, hvad der sker når faget pædagogik også forsvinder fra skemaet. Et problem ad gangen.

Peberkager mm.

Pædagogisk nyhedsbrev, april 2014

Lidt almindelig beklagelse over verdens skæve gang og tanker om forelæsningsdidaktik.

Og hvad laver jeg dog med de ører?

Jeg skal bage peberkager …

 

Nyhedsbrevet er blevet lettere redigeret 5. maj.

2013 set fra Sy'fyn

Pædagogisk nyhedsbrev, december 2013

Juledagen går på held og vi begynder at se frem imod nytåret - frem og selvfølgelig tilbage på det år der gik.

To forhold har sat sit præg på det forgangne år. For det første besluttede vi for lidt over et år siden at tage på cykeltur til Paris og dernæst er der endnu engang en ny læreruddannelse der skulle sættes i søen.

 

Og så indeholder nyhedsbrevet refleksioner over det første halve år med en ny læreruddannelse. Her skriver jeg bl.a.:

Evaluering - nåede vi det vi skulle? Nej, at kunne forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund, er ikke noget der kommer i løbet af et halvt år, men jeg har da forhåbentlig lagt en grund og jeg har kæmpet mig til retten til at fortsætte med holdene i næste semester.

Dimissionstale i Skårup

Pædagogisk nyhedsbrev, juni 2013

Skårup Seminarium eksisterer ikke længere, men nogle af de studerende der startede der i 2009, ville afslutte deres uddannelse samme sted.

Jeg havde lovet at holde en tale og så kom Ole med sin guitar. Herligt!

Det blev en hyggelig, men kold aften.