Først oplive – dernæst oplyse!

Der må gerne grines i timerne! Faktisk ser jeg det som min pligt at få de studerende til, ind i mellem, at more sig i mine timer. Er det morsomme da målet, skal de studerende underholdes? Nej, men de skal kunne glædes. Kan man ikke glædes, så opdager man ikke livets nærvær, og er man ikke optaget af det liv der former sig omkring én, hvorledes så kaste lys over det - hvorledes op-lyse det? Fagene er de synsvinkler, som vi kan lægge ned over de komplicerede forhold som menneskelivet er.

I dansk lærer vi at kommunikere om dette liv, i matematik og de naturvidenskabelige fag lærer vi at systematisere det. Fremmedsprogene udvider vore muligheder for den verbale kommunikation, idræt for den kropslige mens musik, håndværk og design (sløjd og håndarbejde) og billedkunst åbner for helt andre former for kommunikation. Og alt er indlejret i traditioner og historie, det vi kalder kultur, der forklarer hvorledes samme begreber får forskellig udformning forskellige steder i verden. Ja, fagene kan kaste lys over livet - men kun hvis man er sig livet bevidst.

Læreren skal være fag-lig og forhåbentlig også menneske-lig. Det menneske-lige viser sig deri at læreren tager livet på sig, tager livet alvorligt og eksperimenterer med det. Det fornemste en lærer kan give sine elever er nemlig livsglæde og nysgerrighed. Har eleverne først fået det - så må livet udforskes - så bliver fagene relevante.

Og så lige …

Vi bliver presset. På seminariet bliver vi presset (Undskyld brugen af ordet “seminariet” i stedet for professionshøjskolen, det må være en skrivefejl, ligesom jeg også har svært ved at skrive “underviser” eller endnu værre “uddannelsesfaglig medarbejder” om en lærer.) Altså - på seminariet er vi presset, i skolen er de presset, ja, alle steder skal der løbes hurtigere. Hav derfor tid til hvil og tid til smil. Husk at »Tid er liv og livet bor i hjertet« (Michael Ende i Momo)